Af Erik Ginnerskov
Opdateret: 20-10-2011
Mange har gennem tiden besværet sig over den stiplede linje, der kommer omkring links, når der klikkes på disse.
Den kan i princippet fjernes meget let ved at tilføje lidt javascriptkode onfocus="this.blur() til linket. Det har bare den hage, at man så ikke kan "tabbe" sig frem til linket. Derved bliver siden ubrugelig for folk, der af den ene eller anden grund ikke kan bruge en mus til at pege og klikke på linket.
Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan undgå den stiplede linje, uden at genere ikke-musebrugere. Du skal bare i sidens head anbringe et kald til en javascript-fil:
<script type="text/javascript"src="noline.js"></script>
Derefter laver du filen noline.js med dette indhold:
function fjernStipletLinie()
{
for (a in document.links) document.links[a].onfocus = document.links[a].blur;
}
if (document.all||document.getElementById)
{
document.onmousedown = fjernStipletLinie;
}
Du kan her se et par testlinks, hvor scriptet har fået fjernet den stiplede linje - for at du kan nå at se det, har jeg ladet disse links være 'døde' (de fører ikke nogen steder hen):
Hvis du prøver med [Tab]-tasten på dit tastatur, kan du stadig 'tabbe' dig ned til og gennem disse links, men ved klik med musen kommer der ingen stiplet linje omkring linkteksten.
Artikler om HTML
FAQ-svar om HTML
Kodebasen om HTML